Medlemsmøde om OK18

Nok er nOK!

Kom til medlemsmøde om OK18 tirsdag d. 20. marts kl. 19.30 i lokalerne på Hostrupsvej 8.

De offentlig ansatte i Danmark skal have nye overenskomster. Det er endnu ikke kommet til en aftale ved forhandlingsbordet, og derfor varslede fagforeningerne for nylig strejke for en række offentligt ansatte. Modsvaret fra arbejdsgiversiden var massivt: en lockout er varslet for størstedelen af den offentlige sektor fra d. 10. april.
Fagforeningerne har bebudet, at de ved OK18 står skulder ved skulder. En del af omdrejningspunktet for fagforeningernes solidaritet er lærernes arbejdstidsaftale. Men kampen er også større end de konkrete krav; det handler om at sikre et arbejdsmarked med gode arbejds- og lønvilkår for offentligt ansatte.
Til dette medlemsmøde sætter Enhedslisten Frederiksberg fokus på OK18 og hvorfor det er så vigtig en kamp, der lige nu kæmpes på det danske arbejdsmarked. Hvad er det vi kæmper for, hvorfor er det så vigtigt og hvordan kan vi deltage i kampen? Til at adressere disse spørgsmål, har vi inviteret Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver i Enhedslisten samt Kirstine Falgaard, formand for Frederiksberg Læreforening.
Vel mødt!