Vores forældre og bedsteforældre skal mødes med respekt og omsorg – ikke med spareknive. For Frederiksbergs ældre fortjener at leve en værdig alderdom, uanset hvor mange penge man har kunnet spare op til pensionisttilværelsen.
Derfor vil Enhedslisten arbejde for:
- Endnu mere omsorg i hjemmeplejen og på plejehjem – tid til nærvær og ordentlig pleje.
- Et gratis klippekort til ekstra bad og rengøring.
- Flere seniorbofællesskaber og aktiviteter, der kan forhindre ensomhed.
- Flere trygge og specialiserede boliger til mennesker med demens.
- Bedre støtte og aflastning til pårørende, der hver dag bærer et stort ansvar.
- Ordentlig løn, uddannelse og arbejdsvilkår for medarbejderne
- Rettidig hjælp til digital post og løsninger, før det bliver en barriere.
