Vores folk på rådhuset

Baggrund:

Baggrund

Som medlem af kommunalbestyrelsen i mange år og har jeg fulgt lokalpolitikken i kommunen tæt siden 1987. Jeg har i mange år været ansat som studieleder på RUC, men sagde stillingen op til d. 1. september i år for at gå på pension og for at blive ”fuldtidspolitiker”. Begrundelsen var at jeg var utilfreds med ikke at kunne følge ordentligt op på de borgerhenvendelser jeg har fået. Efter et flertal i Folketinget har indført kontanthjælpsreformer mm.,  der har betydet ringere vilkår for mange borgere, er henvendelsen fra borgere i nød vokset rigtigt meget.

Mette brænder for det sociale område. Det ses i hendes arbejde i socialudvalget og handicaprådet. Et særlig felt er de reformramte i kommunen, hvor Mette er en skarp kritiker af jagten på de syge og arbejdsløse. Hun kæmpede i mange år for at få nedsat en udsatteråd, hvilket nu er lykkedes. Mette er beboervalgt medlem af Frederiksberg Boligfonds bestyrelse og er godt inde i de problemer som lejere på Frederiksberg løber ind i. I en kommunalbestyrelse præget af villaejere er det vigtigt at der er lejere i bolig- og ejendomsudvalg.

Yndlingssted på Frederiksberg

Hvad brænder jeg for

Hvem er jeg

Mit yndlingssted på Frederiksberg

Landbohøjskolens have hvis det skal være udendørs, ellers holder jeg meget af de små brune værtshuse rundt omkring i byen og slutteligt er jeg ret pjattet med mit hjem Danmarksgården, som er et sted med et stærkt fællesskab, hvor vi passer godt på hinanden.

Hvad brænder jeg for?

Jeg tåler ikke uretfærdighed og jeg bliver nødt til at råbe højt og engagere mig når jeg møder det. Derfor er jeg aktiv i Næstehjælperne og Jobcentrets ofre. Alt for mange mennesker er parkeret på langvarig kontanthjælp og bliver ikke mødt med en ordentlig sagsbehandling så de kan hjælpes videre eller tilkendes førtidspension. Dette skyldes naturligvis ikke ”onde” sagsbehandlere, men at de sidder med en alt for stor bunke sager.

Jeg brænder også for Folkeskolen og for de mennesker der færdes i den til hverdag, både børn og voksne. Inklusion skal være til gavn for eleven og skal ikke være en spareøvelse, eleverne skal have en kortere skoledag, der skal være færre børn og flere voksne i klasserne. Lærerne skal have tid til at forberede sig ordentligt og skal have en løn der som minimum matcher Københavns.

Hvor kommer jeg fra?

Jeg har boet på Frederiksberg siden marts, indtil da har jeg boet i Aalborg, hvor jeg også var indsuppleret i byrådet af to omgange.  Jeg er ud af en vaskeægte arbejderfamilie og er vokset op i Aalborgs arbejderkvarterer, min far arbejdede i en årrække som specialarbejder, et arbejdsliv der var præget af tidsbegrænsede ansættelser med stor usikkerhed og hårdt fysisk arbejde, min mor var rengøringskone og arbejdede om natten og passede os børn om dagen. Ud af den baggrund voksede min interesse for